8 ting du skal vide, inden du flytter til London

741
8-things-you-should-know-before-moving-to-london_square

 

Af  EF-danmark.dk

Du har valgt at tage springet: du vil bruge dit Sabbatår i udlandet, og rejse til London, en af verdens mest fascinerende og kulturelle hovedstæder. Uanset om du allerede er ved at pakke kufferten, eller om det er et fremtidigt eventyr du er ved at planlægge, så er her en liste over ting, der kan gøre dig klar til at flytte den Britiske storby. Vi dækker alt fra transport, lokale særheder og pakkeråd til kedeligt papirarbejde og registeringer.

1. HOLD KONTAKTEN

At kunne komme i kontakt med gamle venner eller nye bekendtskaber, er super vigtigt, når du flytter til et nyt land. Det kan hjælpe dig, når du føler dig lidt ensom i storbyen eller du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Det er heldigvis ikke svært at få og holde kontakten.
Når du ankommer til London, kan du købe et taletidskort allerede når du ankommer i lufthavnen. Selvom de nye Roamingregler i EU betyder at du ikke længere betaler afgifter i mange lande, kan et abonnement alligevel være en god ide, hvis du skal være London i længere tid. Dine nye venner eller måske kommende chef vil også sætte pris på, hvis de nemt kan få fat på dig over SMS.
Hvis gratis Wi-Fi er nok for dig, så husk at lufthavne og de fleste andre institutioner tilbyder det, hvis du tilmelder dig deres service og de må få adgang til dine data. TimeOut har lavet et stort kort over restauranter og barer, hvor du kan logge på Wi-Fi gratis.

2. APPS KAN REDDE DIT LIV

Når du har sikret dig internet på din mobil, så er der en del APP’s som kan hjælpe dig til at gøre din hverdag i London lettere.

Hold kontakten med dine nye venner via mobilapps som LINE eller WhatsApp.
Citymapper 
og Google maps er geniale til at planlægge din rejse igennem byen med ruter, tidsplaner og priser. Tag en Uber hjem fra byen eller forudbestil en taxa med Hailo. Og det bedste er, at du ikke behøver have kontanter på dig, alle betalinger bliver klaret via det betalingskort, du har tilknyttet din konto i appen.
Har du lyst til japansk mad? Få en rygende varm Ramen leveret til din hoveddør med Deliveroo eller UberEATS. 

Lyst til en anderledes oplevelse i byen (med rabat)? Så tjek APPs som Fever eller DOJO ud. Det kan være en fantastisk inspiration til at se og prøve noget nyt i London.

3. PAY AS YOU GO MED OFFENTLIG TRANSPORT

Du har garanteret hørt om det storslået Oyster Card, der åbner dørene til The London Overground, Tuben og busserne for dig. Hvad du måske ikke ved, er at du nu kan bruge Contactless kort til at betale for din indgang også. Det betyder at mange af dine danske kreditkort også nu kan bruge til at rejse rundt i byen med. Du kan også altid købe dine billetter og kort online eller på de fleste tube stationer.
Den offentlige transport i London strækker sig over 6 zoner, og nogle linjerne kører 24 timer i døgnet: Mange busser forbinder central London med forstæderne og nogle night tubes kører også i weekenderne. Det er dog vigtigt altid at holde sig opdateret med togdriften, da nogle undergrundslinjer og stationer desværre har det med at være lukket ned fra tid til anden. ”Transport for London” kan hjælpe dig med det.
Hvis du er mere frisk og ikke vil side indeklemt i en varm kupé, så snup en bycykel, de er placeret mange steder i London og koster kun £2.

4. FÅ DIT NAVN PÅ PAPIRERNE

Du vil blive overrasket over, hvor vigtigt det er i London at du har de rette papirer på dig. Lige meget om du ønsker at leje en lejlighed eller værelse, eller vil have en britisk bankkonto så du kan få løn, skal du altid have de rette ID papirer med dig, som bekræfter, hvem du er.
Sørg for altid at have de vigtigste dokumenter med dig, og sørg for de er oversat til engelsk. Hav billede ID og udskrevet dokumenter og breve med dit navn og adresse klar, og hav dem med dig når du gerne vil registrere dig et nyt sted.
Her er en hurtig liste over nogle af de dokumenter som bliver acceptere de fleste steder: Pas, bankdetaljer, en arbejdskontrakt (hvis du har fundet dig et arbejde), bevis på, at du bor i London (en lejekontrakt eller varmeregning for eksempel) og en indskrivningsbekræftelse (hvis du er studerende).

5. BLIV REGISTRERET HOS NHS (OG FIND EN LÆGE)

Der er altid nogle lidt kedelige, men vigtige ting, du bør få styr på med det samme når du flytter. At registrere dig hos din lokale læge er en af dem. Og hvordan gør man så det, hvis man flytter hele veje til London?
Når du har fundet en lejlighed og har bevis på din nye adresse, kan du søge efter læger i nærheden af dig på National Health System (NHS) index og registrere dig hos en af dem. De fleste vil have plads, men kan have lang ventetid på konsultationer, så det gælder bare om at komme i gang (og få det overstået) med det samme.

6. VÆR FORBEDREDT PÅ DET UFORUDSIGELIGE

Vejret i London kan man ikke regne med. Selvom det starter ud gråt og toget, kan du nå at blive gennemblødt af sved i en hedebølge og et efterfølgende regnskyl på samme dag. Briterne elsker at tale om (og brokke sig over) deres vejr, og selvom det egentligt regner mindre i London end i f.eks. Milano eller Barcelona, så er regnvejret ofte spredt ud over flere dage, og derfor følelses det som om, at det konstant regner. Sørg for pakke at regntøj, wellies (gummistøvler), en ”brolly” (en paraply), og husk en varm jakke til de kolde dage.

7. HVIS DU ØNSKER AT ARBEJDE I LONDON

Hvis du gerne vil tjene penge under dit sabbatår i London, skal du være klar over at det kræve det en særlig form for dokumentation at arbejde i Storbritannien. Selvom du sagtens kan søge job og arbejde i England uden, så skal du ofte bruge et NIS nummer for at kunne få løn. Du kan ansøge om et National Insurance Number (NIS) hos dit lokale jobcenter, men det kan godt tage tid, så husk at komme tidligt og sætte en halv dag af til.
Når det dog er klaret, så er det bare at komme i gang med jobsøgningen med det samme.

Hvis du dog er taget til London for at studere, så har din skole garanteret sendt dig en velkomstpakke med dokumentation på, hvad du skal gøre for at registrere dig, og de kan helt sikkert også hjælpe dig med hele registreringsprocessen.

8. SJOVE TING DU VENDER DIG TIL I LONDON

Du ved sikkert allerede at bilerne kører i ”den forkerte side”, og selvom det kan være svært at vende sig til, så er der mange andre ting du pludselig begynde at studse mere over, når du har boet i London i noget tid.
Ud over det skiftende vejr, er ræve er faktisk en fast del af hverdagslivet i London. Du vil ofte spotte en rød ræv luske forbi på din vej hjem fra byen eller se en i naboens have. Bare rolig, de gør dig ikke noget, men lad alligevel være med at forsøge at klappe eller fodre dem. Du vil også opdage at postnumrene er overraskende simple i London. De britiske postnumre består af en kompasretning og distrikt numre (for eksempel er Buckingham Palace: SW1A 1AA). Og lige som for Østerbro eller Frederiksberg, kan de kan være en god indikator på ens sociale status – nogle postnumre er ”hipster” mens andre simpelthen bare oser af ”posh”. Når du først har bemærket systemet, kan du hurtigt finde ud af om et sted er lige rundt om hjørnet eller det vil tage dig over en time at komme hjem fra.

At gå over for rødt, er i modsætning til andre steder i Europa, heller ikke det store problem (bare husk at kigge dig for!).

Der er sikkert mange andre finurligheder du vil opdage i dit sabbatår i udlandet, så det gælder bare om at komme afsted og opleve dem. Go’ tur!

Del