Kom til Åbent Hus på Aalborg Universitet

2217
IMG_6286_01

Find ud af, hvad du skal læse, når Aalborg Universitet slår dørene op og hjælper dig med at afklare dine muligheder.

Bliv klogere på dit studievalg 

Hvad skal du læse, når du er færdig med gymnasiet? Og hvad går uddannelserne ud på? Det kan du få svar på, når Aalborg Universitet holder Åbent Hus på vores campusser i Aalborg, Esbjerg og København. Det er en dag, hvor du kan få en bedre afklaring omkring din ønskede studieretning og kommende karriereHvor du kan få et overblik over dine muligheder for praktik- og udenlandsophold. Og hvor du ikke mindst kan få en forsmag på dit kommende studiemiljø, bolig og den by, du engang skal bosætte dig i. 

Vores uddannelser er massivt til stede

De fleste af vores uddannelser har en stand, så du kan henvende dig direkte til det område, der interesserer dig mestDerudover tilbyder vi oplæg, hvor du kan høre, hvordan du søger ind, hvordan du kan komme din tvivl til livs, og hvordan du bedst kan bruge et eventuelt sabbatår. Nuværende studerende og færdiguddannede vil også holde oplæg om livet som studerende og med job. Alt sammen med henblik på at give dig en bedre forståelse for, hvad det hele handler om.

Snak med andre

I løbet af dagen vil du især kunne få glæde af at møde nuværende universitetsstuderende, som står parat til at svare på alle dine spørgsmål. Hvor ligger uddannelsen for eksempel? Hvad laver man i det daglige? Hvad er fedt ved lige præcis det og det fag? Hør om oplevelsen fra nogen, der har været igennem samme overvejelser som dig.

Samtidig bevæger du dig rundt med andre, der også er i gang med at finde ud af, hvad de vil. Det skaber en god stemning, hvor alle spørgsmål er velkomne, og hvor det er helt i orden at være ekstra nysgerrig.

 

 

 

 

Hvis du er i tvivl – start med Åbent Hus på Aalborg Universitet

Kort sagt, hvis du er i tvivl, så kom og besøg os. Vi står klar til at tage imod dig på følgende tidspunkter:

  • Campus Esbjerg: lørdag den 25. februar
  • Campus København: onsdag den 1. marts
  • Campus Aalborg: fredag den 3. marts

Tilmelding er ikke nødvendig, og du bestemmer selv, hvilke aktiviteter du vil deltage i. Find adresser med mere på Aalborg Universitets hjemmeside

Som noget nyt, har vi på campussen i Aalborg desuden slået os sammen med en række andre uddannelsesinstitutioner fra Nordjylland, så du her kan opleve over hundrede videregående uddannelser samme sted. Læs mere på Åbent Hus Aalborgs hjemmeside.

Kom til Åbent Hus fordi:

  • Du kan møde AAU’s videregående uddannelser – både i Esbjerg, Aalborg og København
  • Du kan få hjælp til studievalg
  • Du kan snakke med nuværende studerende og tidligere studerende, der er godt i gang med deres karriere
  • Du kan komme på byvandring og se studieboligerne
  • Du kan få luftet alle dine spørgsmål og møde andre, der står i samme situation

Del