”At rejse er, at få pudset sine briller”

823

Indlæg fra rejsende

Så blev der igen tid til et blogindlæg. Vi har det stadig rigtig godt og nyder hvert sekund i Laos. Siden sidste opdatering har vi overlevet mange forskellige ting – forklaring følger!

Først overlevede vi de 100 vandfald. På denne tur trekkede vi først igennem floder, rismarker, mudder og en lille landsby. Da vi kom til bunden af de 100 vandfald lavede vi lige et igletjek og selvfølgelig var der bid! (Mindst 30 på hvert ben). Derefter gik det nærmest lodret opad vandfaldet. Vi var totalt seje og plaskvåde. Endelig kom vi til toppen, hvor vi kunne nyde vores picnic. Herefter tog vi (Emma og jeg) en dush under det øverste vandfald. Det var pisse koldt, men skønt da turen op havde været hård. På vejen hjem gik det ned, ned, ned og Emma sagde BOM, Lisa sagde BOM og Mette sagde PLASK (væltede i floden, efter jeg havde fået at vide, at der var danger).

Dernæst overlevede vi junglen. I en lille landsby mødte vi de 12 mænd, der skulle passe på os. Herunder var der en jæger (hvis vi skulle blive spist af tigerne), en igle-dræber (hvis vi skulle blive spist af iglerne) og 4 kokke (så vi ikke skulle dø af sult). For at komme til junglen skulle vi riverrafte i en gammel træbåd. Floden var meget vild nogle steder med grene hængende ned, så man måtte holde på hat og solbriller. Om aftenen tog vi på nattesafari og picnic. Efter mørkets frembrud sejlede vi igennem junglen for at spotte dyr, men desværre så vi ikke så meget. Dagen efter stod den på hiking i junglen – mega hårdt både fysisk og psykisk. Fysisk fordi det gik lodret op og psykisk fordi asiaterne gik som var det en leg. Om aftenen stod den på hygge med vores mænd. Vi lærte et spil kort kaldet Vietnam fri og vi lærte dem Uno. Efter en masse spil og grin havde vi sangaften, hvor vi skiftedes til at klappe og synge nationale sange.

Den sidste dag var en stor dag, da de fejrer lærdom og deres lærere. Derfor blev der tilbage i landsbyen serveret tørwhisky, hvor vi drak om kap med høvdingen af en krukke. Desværre var høvdingen os overlegen. I Phonsavanh festede vi videre med nogle unge fyre. De var meget betaget af os, så det meste af aftenen gik med at få taget billeder og skåle i Beer Lao.

Dernæst overlevede vi Emmas fødselsdag, hvor hun blev vækket til sang og danske flag. Vi tog ud og så Plain of Jars, som er en mark med stenkrukker. For Lao mennesket er det et meget særligt sted, hvilket undrer os lidt, da man ikke ved hvorfor de er der. Men flot er det! Om aftenen gav Emma aftensmad og derefter mødtes vi med vores guide og chauffør. Vi blev kørt til en pub af chaufføren – og hvilket held vi stadig er i live den dag i dag! Vi var ved at køre galt flere steder, men som vores guide siger: No problem, good driver!! På pubben havde vores guide og chauffør bestilt fødselsdagskage til Emma. Derefter fortsatte vi med at drikke Beer Lao.

I dag vi så kommet til Vang Vieng, som er en rigtig hyggelig backpacker by. I morgen skal vi kajakke, på tubing i grotter og nyde livet med en drink i hånden.

Forresten er der sket ændringer i min rejseplan. Sammen med Lisa og Emma rejser jeg efter Cambodia en uge til Thailand for at dase og en uge til Vietnam for at opleve et af verdens 7 vidundere. Spaendende, spaendende!

Jeg håber det går godt derhjemme og alle er vel!

  Adventure Heart

”Vores ønske og mission er at være med til at styrke unge mennesker på deres livs rejse personligt såvel som fagligt til glæde og gavn for dem selv og andre mennesker både herhjemme og i udlandet”

VIDSTE DU AT?

  • Adventure Heart er et rejsebureau med mere end 30 ÅRS erfaring. Vi blev grundlagt i 1984 og har arrangeret adventurerejser for unge i mere end 20 år.
  • Med Adventure Heart er du sikret en rejse pakket med aktiviteter og unikke oplevelser
  • ALLE programrejser har lækre destinationer, forskellige indkvarteringer og med kultur, natur eller dyr at gøre
  • Vi har et tæt forhold med vores rejsende og hører fra dem før, under og efter rejsen.
  • Du vil også blive tilbudt at være ambassadør på turen og lægge billeder op på InstaGram

Oplevelser

  • Hos Adventure Heart går vi meget op i at uanset hvilket program du vælger, så er det pakket med aktiviteter.
  • Hos Adventure Heart finder du rejser fyldt med adventure, spænding og udfordringer. Fang en anakonda, bestig Mount Everest til Base Campen, prøv skydiving, tag dit dykkercertifikat, trek i tætte jungler, sejl ned ad strømfyldte floder og udforsk skjulte skatte i en fremmed kultur.
  • Oplev det vildeste rush og adrenalinkick, overskrid dine grænser og spring ud i eventyret.
  • På Adventurerejserne vil du opleve rafting, trekking, klatring, bungyjumping, kajak og meget mere. Oven i det vil du komme til at bo forskellige steder og det kan være alt fra backpacker hostels til bungalows til camping i telt eller sove under åben himmel!
  • Vælger et program som mest handler om dyr, fx nogle af vores frivillige programmer, så vil du få en masse oplevelser omkring storslåede dyr og komme hel tæt på dem.
  • Vil du dyrke meditation i Nepal, så vil du kunne se frem til at blive undervist af buddhistiske munke og nyde den idylliske atmosfære. Alt hvad de unge rejsende, de sidste 30 år, har været interesseret i, kan du finde hos os.

”At rejse er, at få pudset sine briller”

Til hverdag går jeg ikke med briller, men når jeg rejser, bærer jeg solbriller det meste af tiden. Det er dog næppe det, ordsproget forsøger at indfange. Det vil snarere belyse, at i kølvandet på en rejse er der altid en bearbejdelsesproces. Alle indtrykkene, oplevelserne og de nye mennesker man har mødt bliver evalueret. Og i stedet for at synke ned i et dyb af rejselængsel, må man søge op på et højere niveau.

Jeg har selv fået pudset mine briller på de to adventurerejser Adventure Heart har taget mig med på. I begge tilfælde har jeg fået øjnene op for at ”Gud, sådan kan man også leve sit liv!”

Når du har besteget bjerge, sovet i hængekøjer i junglen og sprunget bungee jump er dine grænser blevet flyttet. Der er pludseligt mange ting, som før kunne virke angstprovokerende, der nu er en smal sag. Dertil har min største øjenåbner bestemt været, at se mennesker der lever for et par dollars om dagen, men alligevel putter det største smil på læberne når de ser dig, og med glæde tager dig ind i deres kultur og deres måde at leve livet på.

Og det mest skræmmende ved det, er faktisk, at de tit virker gladere og mere tilfredse med det de har, end en hårdtarbejdende dansk familie, der stolt poster billeder af store biler, swimmingpools og sushi på deres facebookprofiler. Når jeg sidst på måneden er ved at blive træt af havregryn eller pasta med ketchup kan jeg altid tænke tilbage på de mennesker, jeg mødte på mine rejser, der levede for langt mindre end mig, men stadig formåede at holde humøret højt.

Jesper
Tidligere rejsende og skribent hos Adventure Heart

Del