Brandbjerg Højskole

1360

Hvad drømmer du om?

Vil du vide mere om Brandbjerg Højskole?

Få mere info om fag, optag, perioder eller andet så skal blot udfylde formularen nedenunder, så sender vi dig en e-mail med brochuren og flere oplysninger.

Måske ved du det allerede. Måske har du ingen anelse endnu. Men uanset dit udgangspunkt, så kan Brandbjergs helt særlige atmosfære bevæge dig nærmere dine drømme.

Brandbjerg er et væld af stærke og gode oplevelser. Rejser, debatter, projekter og arrangementer, der får karakter og varig værdi fordi de deles, perspektiveres og investeres i sammen med andre.

Brandbjerg er en på en gang tryg og udfordrende ramme om dannelse af selvstændige, lydhøre verdensborgere med noget på hjerte og noget at byde verden.

På Brandbjerg tilbyder vi et levende og udviklende fællesskab, der skaber rammen for nogle af de mest uforglemmelige   måneder i dit liv.

Kom indenfor og bliv en del af noget større.

Fagene

På Brandbjerg Højskole vælger du mellem 4 hovedfag, en lang række valgfag og så har vi fællesfagstimer:

Hovedfagene:

Musik – Soundhouse

Musik på Brandbjerg Højskole er for dig der gerne vil blive en bedre musiker og udvikle dig sammen med andre. På Soundhouse spiller vi ikke covermusik, men skaber ny musik sammen og lader os inspirere af det gamle.

På musikfaget arbejder vi i moduler der kan strækker sig over flere uger eller er intense forløb hvor eksempelvis en hel uge er sat af til turné, indspilning eller andet.

Det fælles for alle modulerne i musik er, at du får styrket din kreative horisont, at de gør dig til en bedre musiker, både solistisk og sammenspilsmæssigt og du opdager en masse nye sider af musikken og af dig selv.

Projektledelse – Eventlab

På Brandbjerg højskoles eventlab-linje lærer du at igangsætte og gennemføre projekter og begivenheder. Her skaber du selv det kreative, faglige miljø, og her får du massevis af selvindsigt og konkret erfaring med virkelige projekter.

Du arbejder med innovative projekter og events indenfor socialt iværksætteri. Projekter, der gør en forskel for andre – og for dig selv.

Du arbejder med anerkendte metoder og får værktøjer, som du kan bruge i mange sammenhænge: idéudvikling, projekt- og teamudvikling, ledelse, personlige mål, salg, markedsføring, kommunikation mm.

Selvudvikling – Kompas

Kompas er en opdagelsesrejse i grænselandet mellem din indre og ydre verden. På rejsen får du viden, selvforståelse og evnen til at lytte til hjertet, så du kan navigere i den livsretning der er rigtig for dig.

Hvis du kender dig selv godt, bliver forbindelsen til andre mennesker også mere åben, levende og empatisk. Skal du opnå autenticitet kræver det både ærlighed, mod og træning. Det er ikke bare noget man gør, men i det faglige miljø på Kompas på Brandbjerg Højskole har du mulighederne.

Friluftsliv – Outdoor

På Outdoor dyrker vi glæden ved at være ude og elsker turene væk fra det vante i søgen efter nye perspektiver. Vi undersøger, hvad naturen gør ved os og hvad vi gør ved naturen. Du lærer, med årstiden som holdepunkt, at begå dig i naturen. Vi bruger vores sanser, leger, udfordrer og samarbejder os frem, mens vi dyrker outdoor-disciplinerne. Målet er naturoplevelser, der kalder på både eventyrlyst og refleksion.

Skolen ligger langt fra by og bebyggelse, og vores smukke omgivelser danner rammen om én stor legeplads. Lige udenfor døren ligger den skønne park med bivuak og bålplads, og vores helt egen 50 hektar vilde naturskov på kanten af Grejsdalen med shelter, svedehytte, høje klatretræer og masser af kuperede løbe- og MTB-ruter.

Højskole og rejse

Når man rejser med sin højskole giver det en unik mulighed for læring, oplevelser og fællesskab. Derfor er rejser en del af Brandbjerg Højskoles centrale kerne.

Om efteråret kan man vælge mellem 2 forskellige rejser: Berlin/Lissabon eller Costa Rica.

Foråret byder på fælles studierejse til Catalonien, hvor hele højskolen er af sted på samme tur.

Hvem er vores elever

Eleverne på Brandbjerg Højskole består af et skønt, sammensat billede. Nogle er lige blevet 18 og er droppet ud af en ungdomsuddannelse. Nogle er i gang med første eller andet sabbatår efter gymnasiet. Nogle holder orlov fra en videregående uddannelse eller er sprunget fra. Nogle er lige blevet færdige med videregående uddannelse. Og nogle har allerede været ude på arbejdsmarkedet. Årsagerne til at tage på højskole er mange: lære nyt, pause fra det etablerede, møde nye venner, have det sjovt, få fede oplevelser, blive klogere på sig selv og sine drømme, blive bedre til at rumme andre, kvalificere sig til uddannelse, blive bedre til at træffe valg, træne selvværd, ruste sig til arbejdsmarkedet og meget andet.

Del