Erhvervsakademi Sydvest

2360

Erhvervsakademi SydVest – tættere på

Vi har Danmarks mest tilfredse studerende på de danske erhvervsakademier* for sjette år i træk. Uanset om du vælger at studere i Esbjerg eller Sønderborg, tilbyder Erhvervsakademi SydVest videregående uddannelser, du kan bruge med det samme. Gennem uddannelsen lærer du at kombinere teori og praksis, og vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet. Vi udbyder uddannelser inden for Byggeri & Anlæg; Design & Medier; Finans; IT; Offshore & Industri; Salg, Marketing & Service. På alle uddannelserne indgår minimum 10 ugers praktik og mange af vores studerende får gennem studiet stillet virkelige opgaver fra erhvervslivet, der har brug for friske øjne på en udfordring.

Undervisningen foregår i klasselokaler, som du kender det fra gymnasiet. Det betyder at vores undervisere kender dig og har tid til at nå hele klassen rundt og besvare dine spørgsmål og give dig personlig feedback på dine opgaver. Vi ved at det giver et godt læringsmiljø, hvor alle studerende får lov til at udvikle sig både fagligt og personligt.

En erhvervsakademiuddannelse varer fra 2-2,5 år, og så er du klar et job. Vil du gerne bygge ovenpå din erhvervsakademiuddannelse kan du vælge at læse en top-up bachelor, og efter yderligere 1,5 år kan du kalde dig professionsbachelor.

Erhvervsakademi SydVest har cirka 1200 fultidsstuderende og 150 ansatte fordelt på to lokationer i hhv. Esbjerg og Sønderborg. Du kan læse:

Erhvervsakademiuddannelser:

  • Byggekoordinator
  • Bygningskonstruktør
  • Datamatiker
  • Designteknolog
  • Driftsteknolog offshore
  • Finansøkonom
  • Installatør
  • Markedsføringsøkonom
  • Multimediedesigner
  • Produktionsteknolog
  • Serviceøkonom

Top-up bacheloruddannelser:

  • Design & Business
  • International Sales & Marketing
  • Software Development
  • Teknisk Manager Offshore
  • Web Development

Kom til åbent hus

Kom til Åbent Hus på Erhvervsakademi SydVest den 25. februar. I Esbjerg kan du få svar på alle dine spørgsmål mellem klokken 10 og 14. I Sønderborg kan du besøge os mellem 12 og 16. Til Åbent Hus møder du de undervisere, du skal have på studiet. De kan vise dig det undervisningsmateriale du skal bruge, og fortælle hvordan undervisningen foregår på lige netop den uddannelse du er interesseret i. Måske er du i tvivl om hvilken uddannelse, du skal vælge? Tag en snak med én af vores studievejledere og få svar på dine spørgsmål. Du vil også møde studerende, der er i gang med én af vores 12 erhvervsakademiuddannelser, og de vil fortælle dig om deres oplevelse af niveau, arbejdsbyrde, mængden af opgaver, og ikke mindst vores studiemiljø. De studerende kan også fortælle dig om fritidsaktiviteter og studiejobs.

Indlæg fra Erhvervsakademi Sydvest

Følg med i hvad der sker på Erhvervsakademi Sydvest. Her er de seneste indlæg fra Erhvervsakademi Sydvest på STUDENT.DK

Del