Jorden Rundt 3½ mdr Øst

852

REJSEBREV 1/5-16

Fijis natur er enestående! Selvom grøn er nok så simpel som farve, er den i dette landskab ganske kompleks med rigtig mange grønlige nuancer i alle landets retninger. Livet i Pacific Harbour går stille og roligt. En tendens af solbadning er skyllet ind over JRØST holdet. Udover det, har gruppen været på heldagstur til hovedstaden Suva, hvor vi som det første besøgte Hilton School for børn med særlige behov. Med sang og smil fra børnene gik vi helt i trancelignende tilstand. De var SÅ søde at se på! Herefter gjorde vi stop ved et shoppingcenter i centrum af Suva, hvor der blev handlet. 😉

11 spændte kursister benyttede lejligheden til at dykke med hajer i Pacific Harbour. Dyk-spottet blev kaldt Bistro og jeg skal love for, at der var hajer!! Lemon sharks, Tiger sharks, Bullsharks var nogle af dem. Med en lille smule skepsis plumpede vi i vandet én efter én. Grønne affaldscontainere fyldt med mad blev dumpet ned til de store tandskarpe rovdyr. Vi sad på dybest bund på ræd og række og så til, da den livlige fodring gik i gang. Sikke en omgang! 🙂

Fredag tog vi så atter afsted og på vejen besøgte vi mud pools. De synes liiige det var lidt svært at starte og gøre sig selv fuldstændig snavset med mudder, men efter det første strejf af det klæbrige jord var det ren og skær leg med grin, fjant og smil 😉

Vi befinder os nu på Beachcomber Island. Vi er gået over i ø-tempo. Der bliver solbadet, spillet volley, festet, spillet kort, drukket øl, sejlet i kayak, snorklet og dykket. I går festede vi med Ann’s hold. Om en time går det løs for det første dykkerhold, der skal ud og udforske dybest detaljer omkring Treasure Island.

Vi har det godt 😉

Maria

Var i Australien, New Zealand og på Fiji i foråret. En Fantastisk oplevelse! Noget jeg vil anbefale til alle! GØR DET GØR DET GØR DET! Super god service. Kontoret inde på Dansk Studie Center klare alt det praktiske og får os kursister til at føle os trygge. Så var vores rejseleder også helt igennem fantastisk. Har kun rosende ord.

Caroline Hartmann, 20 år

Jeg har prøvet at beskrive den rejse jeg tog på sammen med DSC til Fiji og New Zealand mange gange. Hver gang har jeg måtte give op. Det jeg oplevede med en rejse via DSC kan på ingen måde sammenlignes med noget andet i mit liv. Det var den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget for mig selv og jeg anbefaler alle at komme afsted! Du kan ikke forestille dig, hvor meget dine grænser bliver skubbet og hvor meget mere du har mod på, når du kommer hjem! Oplev en helt anden del af verden, få venskaber og oplevelser for livet. Det kan ikke beskrives, hvor helt igennem fantastisk en rejse det er!

Frederik Skøtt, 21 år.

Følg med i deltagernes oplevelser ude i verden!

Del