Cecilies 5 fantastiske ting ved at studere på RMIT

1663
college_sydney_melbourne_bisbane

Læs her om Cecilies 5 fantastiske ting ved at studere lige præcis her!

1. RMIT TAGER VIRKELIG GODT IMOD INTERNATIONALE STUDERENDE

RMIT huser mange internationale studerende, og jeg oplevede at i alle mine fag var der en blanding af nationale og internationale studerende. Det var super fed multikulturel oplevelse, og jeg følte på intet tidspunkt at jeg var alene.

Derudover holdte universitetet to orientation weeks. Den første uge var udelukkende for de internationale studerende, hvor vi fik en tour af campus, Melbourne centrum samt andre vigtige informationer, og hjælp hvis vi havde problemer med vores fag. Derudover var der en stor fest, så vi alle kunne lære hinanden bedre at kende.

Anden uge var for nationale og internationale studerende. Her fik vi mulighed for at lære nationale studerende at kende. Der var også her en stor fest samt andre aktiviteter rundt omkring i byen, vi kunne deltage i. RMIT sørgede virkelig for, at alle havde en mulighed for at falde godt på plads inden studiet startede.

2. AKTIVITETER ÅRET RUNDT

RMIT har et hav af studieorganisationer du kan blive medlem af, som jeg klart vil anbefale du deltager i. Det er en fantastisk måde at få et netværk på, og møde australske studerende. RMIT har alt fra kulturelle, politiske og sociale klubber til de mere aktive klubber i form af forskellige sportshold. Har du ikke lyst til at være en del af en klub, arrangerer universitetet også forskellige ture rundt i byen. Vi kunne bl.a. melde os på en surfcamp, kunstudstillinger på flere forskellige museer, zoologisk have tur, en kaffe rundvisning (Melbourne er et kaffe mekka), se en australsk fodboldkamp, svømme med vilde delfiner/sæler etc. RMIT tilbyder virkelig alt, for at du kan få en perfekt studieoplevelse.

3. BREDT UDBUD AF FAGOMRÅDER OG HØJT UNDERVISNINGSNIVEAU

Universitet har også et bredt udbud af fagområder. Det var ikke et problem for mig, at finde fag der matchede mit studie herhjemme. Det tog selvfølgelig tid, at matche fagene, men det var kun fordi universitetet havde et så stort udvalg og specialiseringer.

Inden jeg tog af sted, havde jeg en ide om, at undervisningen ville være den samme som herhjemme – jeg blev overrasket! Jeg kan kun fortælle ud fra mine egne fagområder, men niveauet var højt, på en god måde. Jeg blev mødt af engagerede og professionelle lektorer, som havde god erhvervserfaring, og de fleste havde vundet priser for deres undervisningsmetoder. Det var præcis undervisningsmetoderne, som gjorde studierne mere interessante end herhjemme. Derudover er der også en lektiecafe på RMIT, hvor du kan få lektiehjælpe inden for alle fagområde. Det er studerende som har over middelkarakterer, og selv har taget fagene, der står klar til at hjælpe dig.

Kombinationen af fagområder og undervisningen, gjorde at jeg blev endnu mere motiveret til at læse videre indenfor mit felt, da jeg kom hjem. Jeg føler, at mit studie er blevet mere unikt ved at læse på RMIT.

4. MELBOURNE ER EN FANTASTISK STUDIE BY!

Jeg valgte Melbourne, da jeg havde læst mig frem til, at byen skulle være en fantastisk studie by, med massere af liv og glæde – and oh boy it was!

Melbourne er en af de mest charmerende byer jeg har besøgt. Udover at huse et hav af universiteter, er byen også blevet kåret til den bedste by at bo i – og jeg er 100% enig i! Året rundt kan du gå til koncerter, udendørs biograf forestillinger, australske fodboldkampe, madmarkeder og festivaler. Der er også et hav af bare, diskoteker, restauranter og cafeer blandt de små labyrint lignende gader. Mange af tingene er også helt gratis at deltage i, hvilket gør byen ekstrem studievenlig. Derudover er Melbourne kendt for at være et kaffemekka, og man vil derfor opleve et hav af små unikke kaffebare der servere, efter min mening, verdens bedste kaffe!

Byen ligger også lige ved havet. Du kan gå en tur hen langs stranden og se vilde pingviner, eller prøve SUP boarding eller ro i kajak. Har man lyst til at se mere natur, skal man kun lige ud for byen. Her findes mange gode vandresteder med helt fantastiske udsiger der vil tage pusten fra dig. Du kan også tage en køretur hen ad den berømte Great Ocean Rd., hvor man tager hen for hvis de er interesseret i at surfe. Det var den bedste beslutning af have Melbourne som mit første australske hjem.

5. OPLEV AUSTRALIEN

At opleve Australien har altid stået højt på min liste over mål i livet. Derfor var det en perfekt mulighed for mig, at kombinere mine studier med denne oplevelse.

Jeg ville gerne opleve flere steder af Australien, under mit ophold. Jeg besluttede mig for at tage en guidetur fra Brisbane til Cairns, som jeg var blevet introduceret for under vores orienteringsuge på RMIT. Turen var med omkring 30 andre studerende, og vi blev virkelig tætte. Vi fik set de smukkeste steder på kysten bl.a. Australia Zoo (der blev lavet af Steve Irwin) hvor vi oplevede Australiens dyreliv, smukke hvide sandstrande ved Fraiser Island og Whitsunday Islands, verdens største koralrev Great Barrier Reef, forskellige vandfald etc.. Derudover var der en masse aktiviteter såsom: dykning og snorkling, river rafting, bungy jumping, skydiving og en masse vandring til de smukkeste udsigtsposter. At se hvilken natur Australien har var en uforglemmelig oplevelse!

Udover dette, nåede jeg også en tur til Sydney i en forlænget weekend, med nogle venner, og fik oplevet alt hvad byen havde at byde på. Jeg vil helt klart anbefale at man tager på nogle ture og oplever så meget af Australien, som man kan!

Jeg studerer til daglig på Copenhagen Business Academy. I januar rejste jeg til Australien for at læse et semester på RMIT University i Melbourne.

“Bestil billetten med det samme! Jeg havde aldrig troet, at det jeg laver nu, ville være så fedt. Takket være IBS, har alt dette været muligt. At studere i udlandet giver dig en masse erfaring, idet du studerer og bor på et helt nyt kontinent. Jeg har udviklet mig og er blevet meget selvstændig på alle måder. Takket været IBS, her på Sunshine Coast, har jeg også fået alt den hjælp, jeg har haft brug for. Jeg nyder virkeligt hvert eneste minut!”

– Younes

“Det bedste er at se min egen udvikling. Hvordan jeg er vokset som person og alt, hvad jeg har lært, både om mig selv og livet i al almindelighed. Det har også været fantastisk med alle de dejlige mennesker jeg mødte, kultur, miljøet og så meget mere. Alt er så godt her, så jeg planlægger at bo et par år.”

– Sophie 

Info Box

  • RMIT rangeres som et af Australiens 10 bedste universiteter og blandt verdens 100 bedste
  • Skolen ligger helt centralt i Melbourne, du kunne ikke ønske dig en bedre beliggenhed
  • Melbourne tilbyder generelt et fantastisk miljø for studerende med masser at opleve ved siden af studierne.
  • Den australske livsstil er fantastisk og du oplever natur som intet andet sted i verden.
  • I Australien får du et internationalt studiemiljø og mange valgmuligheder inden for studieretning
Del